Konceptet
I Creative Space har vi en vision om, at kreativitet er for alle. Vi ønsker at skabe det sjoveste, hyggeligste og mest inspirerende rum at udfolde sin kreativitet i, uanset om man føler sig som en kreativ sjæl eller ej. Vi tror nemlig på, at kreativiteten kommer helt af sig selv, hvis den bare får lidt plads, og verden får lov at vente.
Vi håber, du vil nyde dette lille frirum i selskab med penslerne, farverne og keramikken.
Sådan gør du
1. Vælg keramik, maling og redskaber
Gå på opdagelse og vælg fra vores store sortiment af keramik, maling, pensler og redskaber. Vi vejleder og giver tips og tricks.
2. Sæt dig til rette og dekorer din keramik
Sæt dig til rette, bestil drikkevare fra vores café og fordyb dig i dit kunstværk.
3. Vi glaserer og brænder din keramik
Når du er færdig, overlader du din keramik til os. Vi glaserer og brænder den, så den bliver blank og brugbar.
4. Du afhenter ugen efter
Din keramik er klar til afhentning en uge efter dit besøg.