Privatlivspolitik

1. Generelt

Creative Space er dataansvarlig for behandling af vores kunders oplysninger. Vi tager databeskyttelse alvorligt og sørger derfor for at passe på de personoplysninger, vi indsamler i forbindelse med vores samarbejde med dig. Nedenfor kan du læse, hvordan og på hvilket grundlag vi behandler dine personoplysninger.

Helt generelt behandler Creative Space personoplysninger om vores kunder, samarbejdspartnere, kontaktpersoner og andre i forbindelse med salg af vores tjenester og produkter samt i forbindelse med udførelse af service og i forbindelse med vores eget indkøb af diverse ydelser og produkter. Vi behandler desuden oplysninger i forbindelse med, at du besøger vores hjemmeside. Se nærmere nedenfor punkt 5 om vores cookiepolitik.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder (som er beskrevet nedenfor i punkt 7), eller hvis du har spørgsmål vedrørende vores behandling af dine personoplysninger eller denne privatlivspolitik, kan du altid kontakte os på:

Creative Space
CVR-nr.: 39 18 72 80
Gammel Kongevej 167A, 1.
1850 Frederiksberg
E-mail: gdpr@creative-space.dk

2. Hvilke oplysninger behandler vi?

Vi behandler udelukkende personoplysninger om vores kunder indhentet som led i køb af produkter eller tjenester, herunder booking af events. Du kan afgive personoplysninger via mails du ender til os, samt via vores bookingsystem.

Vi behandler kun almindelige oplysninger om vores kunder, samarbejdspartnere og brugere. Er du privatkunde drejer det sig om navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer og fødselsdagsdato. Er du kontaktperson hos en af vores virksomhedskunder eller samarbejdspartnere behandler vi navn, titel og arbejdsrelaterede kontaktoplysninger (firmaadresse, firmatelefonnummer, CVR-nummer).

I forbindelse med booking behandles desuden IP-adresse, devicenummer og betalingsoplysninger relateret til bookingen.

Besøger du vores hjemmeside anvender vi cookies, se herom nedenfor punkt 5.

 3. Hvorfor behandler vi disse oplysninger?

Vi behandler personoplysninger om vores kunder for at forfølge vores legitime interesse i at administrere vores virksomheds markedsføring, salg og fakturering af vores ydelser. Herunder for at kunne håndtere kontrakter med vores kunder og samarbejdspartnere, samt for at kunne forbedre, udvikle og markedsføre vores tjenester, samt for at kunne opfylde vores bogførings- og regnskabsmæssige forpligtelser.

Endelig for også at kunne besvare henvendelser om vores ydelser og håndtere eventuelle indsigelser.

Hvis du har givet udtrykkeligt samtykke hertil via tilmelding til vores nyhedsbrev på hjemmesiden, vil vi også sende dig direkte markedsføring. Som supplement til oplysningerne på vores hjemmeside og via de sociale medier kan vi således – med dit samtykke – også holde dig ajour med ny produkter og tjenester via mail.

Retsgrundlaget for vores behandling er derfor følgende artikler i den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR):

  • Artikel 6, stk. 1, litra a, hvorefter personoplysninger kan behandles med udtrykkeligt samtykke
  • Artikel 6, stk. 1, litra b, hvorefter personoplysninger kan behandles, hvis det er nødvendigt for at opfylde en kontrakt
  • Artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter personoplysninger kan behandles, hvis det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse (eksempelvis bogføringsloven og markedsføringsloven)
  • Artikel 6, stk. 1, litra f, hvorefter personoplysninger kan behandles, hvis det er nødvendigt for at forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser går forud for dette.

 

4. Navnlig vedrørende cookies

På vores hjemmeside anvender vi “cookies”, som er tekstfiler, der gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende brugeren og huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.

En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre ondsindede programmer. Den kan heller ikke identificere dit navn, hvor du bor, eller om din computer bruges af andre mennesker. De personlige identificerbare oplysninger består kun af dit enheds-id-nummer og browserens IP-adresse.

Creative Space anvender ”nødvendige cookies”, som hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden.

Derudover anvender Creative Space de følgende cookies

  • Præference cookies, som ex husker sprogindstilling og den besøgendes region
  • Statistiske cookies (tredjeparts cookies), som giver indsigt i brugerens interaktion med hjemmesiden
  • Marketing cookies (tredjeparts cookies), som bruges til at integrere med sociale mediers platforme og dermed spore brugere på tværs af med henblik på at vise relevante annoncer

Cookies, som ikke er nødvendige for hjemmesidens funktion, anvender vi alene med dit samtykke. Du vil derfor blive bedt om at tage stilling til, om du ønsker at acceptere cookies, når du besøger vores hjemmeside.

Det er også muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning her og her

Hvis du sletter eller blokerer cookies, kan viste annoncer dog være mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere, at websitet ikke fungerer optimalt.
 

5. Videregivelse til tredjepart

Vi videregiver kun oplysninger i det omfang din aftale med os forudsætter en sådan videregivelse, eller hvis du har givet samtykke. Ved mistanke om bedrageri eller misbrug af vores hjemmeside kan vi dog videregive personoplysninger til relevante myndigheder.

Derudover anvender vi databehandlere til bl.a. vores tilfredshedsundersøgelser, udsendelse af nyhedsmails og booking af events.
 

6. Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?

Dine data opbevares, så længe de er relevante for det konkrete formål, og vil blive slettet løbende, om end faktureringsoplysninger opbevares i 5 år i henhold til bogføringsloven.

Oplysninger, der behandles på baggrund af et samtykke, slettes, hvis samtykket trækkes tilbage.

 

7. Dine rettigheder

Efter databeskyttelsesreglerne har du en række rettigheder. Du kan bl.a. til enhver tid trække et samtykke tilbage, hvorved vi vil ophøre med at behandle dine oplysninger. Tilbagekaldelse af et samtykke vil dog ikke påvirke lovligheden af behandlingen foretaget indtil samtykket er tilbagekaldt og vil heller ikke påvirke lovligheden af en behandling, som sker på grundlag af andre bestemmelser i databeskyttelsesforordningen.

Ønsker du at tilbagekalde dit samtykke kan du skrive til gdpr@creative-space.dk 

Ønsker du at afmelde vores nyhedsbrev, kan du anvende linket til dette formål i selve nyhedsbrevet, du modtager.

Du kan endvidere anmode om:

  • at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, og
  • at få rettet eventuelle urigtige oplysninger om dig

I helt særlige tilfælde kan du også bede om:

  • at få slettet oplysninger om dig, og
  • at få begrænset behandlingen af ​​dine personoplysninger.

 Fordi vi behandler dine data til dels på grundlag af artikel 6, stk. 1, litra f (legitime interesser), kan du i visse tilfælde også:

  • gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger, hvis du finder, at dine interesser i ikke at få dine data behandlet overstiger vores legitime interesser i at behandle dine data.

Endelig har du ret til at klage over vores behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet, og på tilsynets hjemmeside kan du finde yderligere vejledning om dine rettigheder:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf: +45 33 19 32 00
Mail: dt@datatilsynet.dk,
Web:  www.datatilsynet.dk

 

8. Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du altid kontakte os her:

Creative Space
CVR-nr.: 39 18 72 80
Gammel Kongevej 167A, 1.
1850 Frederiksberg
E-mail: gdpr@creative-space.dk

 

9. Ændringer i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger

Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer i privatlivspolitikken. Det anbefales derfor at læse den regelmæssigt, hvis du har regelmæssig kontakt med os.