Virksomheder
Vi gør arbejdspladsen mere farverig
I Creative Space tilbyder vi en unik, kreativ oplevelse, hvor medarbejderne kan slippe deres indre kunstner løs og styrke samarbejdet gennem farver og form. Vi skræddersyr oplevelsen, så den passer præcist til jeres behov – om det er teambuilding, kreativt pusterum eller et særligt event på arbejdspladsen, så står vi klar med pensler og krea-tips.

Vælg virksomhedspakken
Vores virksomhedspakke gør det enkelt at skabe en hyggelig og kreativ oplevelse for dit team. Med alt forberedt på forhånd, kan I fokusere på at have det sjovt sammen, mens I maler.
Pakken inkluderer:
- Frit valg mellem vores populære Miso Skål eller Klassisk Krus m. hank.
- En valgfri drikkevare
- Det hele står klar til jer, når I kommer
- Bordet er reserveret i 2 timer
Pris: 269 kr. pr. gæst

Skab jeres egne unikke logo kopper
Sæt et personligt præg på jeres kontor kopper med jeres logo, som hver medarbejder får lov at give sit helt eget udtryk.
Vi designer speciallavede klistermærker med jeres logo, som fungerer som skabeloner på krusene – når de fjernes, vil jeres logo skinne igennem, samtidig med at alle kan tilføje deres eget kreative udtryk.
Logoklistermærkerne koster 39 kr. pr. person og skal bestilles minimum 14 dage før jeres besøg.
Send os jeres logo, når I reserverer bord, i .ai eller .eps format.

Vil I hellere vælge keramik på dagen?
I kan selvfølgelig også vælge jeres keramik fra hele butikkens sortiment på dagen. I så fald vil prisen pr. gæst naturligvis afhænge af hvilken keramik og drikkevare I vælger. Du kan se et udpluk af vores sortiment her.

Sæt prikken over i’et med lidt sødt til kreativiteten!
Gør jeres kreative stund endnu hyggeligere med lidt lækkert til ganen. I kan tilkøbe kage og vælge mellem en sprød cookie eller en saftig, vegansk chokolade-banan-kage. Perfekt til at nyde sammen, mens I maler og hygger jer.