Creative space er stedet, hvor du kan male mange forskellige keramiske ting. Vi ønsker at skabe et kreativt miljø, hvor der er plads til alle.
Hvad er vi?
Hos Creative Space kan du male på keramik i hyggelige omgivelser. Du vælger selv imellem 170 forskellige slags keramik, samt 80 forskellige farver du kan male med. Håndmalet keramik er en perfekt måde at give en unik gave på eller forevige et minde med andre personer. Du får mulighed for at udtrykke dit kreative talent, uden at dine evner er afgørende.
Hos Creative Space har du selvfølgelig også muligheden for at afholde events. Vil du bruge dagen sammen med venner til hygge, en polterabend, teambuilding, en alternativ børnefødselsdag eller noget helt andet, kan vi lægge lokaler til. Hos os er der mulighed for at skabe private arrangementer både for små og store grupper. Hvis I er 20 personer eller derover kommer vi gerne ud til jer, hvor vi tager alt med os. Giv os et ring, så kan vi strikke den perfekte løsning sammen til dig.
HVAD KOSTER DET? Hos os kan man male på keramik fra 99 kr. og opad. De gængse ting som de fleste maler på første gang de kommer (krus, skåle osv.) er ca. 150 kr.
HVOR LANG TID TAGER ET BESØG HOS OS? Du skal regne med det tager ca. 2 timer. Du kan også male i kortere eller længere tid. Går du igang med et stort projekt (store fade, vaser osv.) kan du sætte det til side og komme tilbage og male videre en anden dag.
HVOR NEMT ER DET AT KOMME TIL JER MED OFFENTLIG TRANSPORT? Der findes flere måder, at komme til Creative Space på. Buslinjerne 6A, 14, 18, 26 stopper næsten ved døren, og metroen (Frederiksberg St.) stopper 300 meter væk.
SKAL JEG RESERVERE BORD? Det er altid en god ide, specielt i weekenden, helligdage og skoleferier.
HVOR MANGE KAN VI KOMME? Vi tager imod selskaber fra 2 til 40 personer, men du er også meget velkommen til at komme alene. Ved specielle arrangementer kan der laves plads til flere. Ring til os og få en snak på tlf. 33 79 00 72.
95% af vores keramik kommer fra Italien som er berømt for deres karamiske kvalitet. Alt malingen er vandbaseret og giftfri.